Opskrifter

Opskrift: Sådan laver man Dalgona kaffe

Lær hvordan man laver den nyeste internet-trend: Dalgona kaffe. VI viser, trin for trin, hvordan du let kan lave Dalgona kaffe derhjemme.

28. juli 2021 12:11

Den nyeste internet trend – Dalgona Kaffe.

Du har sikkert allerede stødt på Dalgona kaffe på Facebook, Instagram eller en af de andre sociale medier – en af de nyeste virale trends. En kaffe-mælke-drik med en let, sød og gyldenbrun creme på toppen.

Hvad er Dalgona kaffe og hvordan laver man selv en? Det kigger vi på i dette indlæg.

 

Hvad er Dalgona kaffe

Dalgona kaffe har sin oprindelse fra asien, hvor navnet første gang blev brugt i Macau, af skuespilleren Jung II-Woo. Navnet skulle eftersignede være inspireret af en klassisk Syd Koreansk streetfood dessert.

Men på trods af Dalgona kaffens hurtige success, så er det faktisk ikke en helt ualmindelig kaffe-type. Der eksisterer mange lignende kaffer derude, lige fra Grækenland til Indien.

Dalgona kaffe er ekstrem simpel, den kan laves på under 5 minutter med bare 4 ingredienser, den består af mælk og en gylde kaffe-creme.

 

Hvordan smager Dalgona kaffe

Dalgona kaffe minder lidt om en vietnamesisk ægge-kaffe, som består af en stærk kaffe og en meget sød ægge-creme. Dalgona kaffe er lidt anderledes, da den består af ren mælk, og med en sød men også meget kraftig kaffe-creme. Cremen består af én del sukker og én del instant kaffe.

Cremen er meget tyk, og minder mest om marengs-creme i dens konsistens. Cremen i sig selv er alt for kraftig til at spise/drikke alene, men når man drikker en dalgona kaffe, så får man lidt af mælken kombineret med cremen, som blandes sammen ved hver slurk. Resultatet er en meget let, nærmest sød cappuccino-agtig kaffe.

I og med cremen er så kaffe- og sukker koncentreret, så anbefaler vi ikke at man indtager dalgona kaffen regelmæssigt – det er i princippet en dessert.

 

Sådan laver man Dalgona kaffe

Det skal du bruge

  • Instant kaffe
  • Sukker
  • Kogende vand
  • Mælk
  • Håndmikser (automatisk eller manuel)

Dalgona kaffe opskrift

Trin 1.
Bland kaffe, sukker og vand i en skål

Bland 1 del instant kaffe, 1 del sukker og 1 del kogende vand sammen i en skål. I denne opskrift bruger vi hvad der svarer til 2 spiseskeer per ingrediens. Men du kan variere mængden efter behov.                

Trin 2.
Pisk sammen i et par minutter

Brug håndmikseren til at piske ingredienserne sammen, indtil du får en let, gylden creme der minder om marengs-creme. Hvis du mikser i hånden, så kan det godt tage op til 15 minutter. I vores forsøg anvendte vi en gaffel, hvilket tog cirka 8 minutter.                

Trin 3.
Server cremen oven på mælk

Hæld mælken op i et glas, og server dalgona cremen på toppen. Du kan servere mælken både varm og kold. 

 

Hvilken type sukker skal der anvendes?

Du kan bruge hvilken som helst type sukker – hvid sukker, brun sukker mv. I vores opskrift anvender vi almindelig hvid sukker, men vi anbefaler at eksperimentere med forskellige typer.

 

Hvilken type kaffe skal der bruges?

For at frembringe den meget tykke dalgona creme, har vi brug for at anvende instant kaffe, hvorfor det ikke er muligt at bruge almindelig friskbrygget kaffe, desværre. En hvilken som helt instant kaffe bør kunne anvendes – så anvend den kaffe du bedst kan lide.

 

Hvor længe skal man piske cremen?

Du skal piske ingredienserne sammen ind til du får en rimelig tyk creme, som minder lidt om marengs-creme. Jo længere tid cremen piskes, jo tykkere bliver den. Farven er også et godt tegn på hvornår cremen er færdig – cremen / væsken starter med at være meget mørk, men ender efterhånden med at blive mere gyldenbrun.  


Andre indlæg fra Opskrifter

Din indkøbskurv er tom