Opskrifter

De 3 nemmeste kaffecocktail opskrifter

Vi har samlet 3 at de bedste og nemmeste kaffe cocktail opskrifter, som er lette at følge, og perfekt til nybegynderen.

28. juli 2021 12:42

Vores bud på 3 nemme kaffecocktails

I dette indlæg kigger vi nærmere på de tre nemmeste opskrifter på kaffecocktails – og selvom de er nemme at lave, så sidder de altså lige i skabet. To af opskrifterne er alkoholbaseret, mens den tredje ikke er.

 

Espresso martini

Den klassiske espresso martini er altid en sikker vinder. Men hvorfor betale 120 kr hos din lokale cocktailbar, når du kan lave en selv, på bare 3 minutter, til en brøddel af hvad barene tager?

Denne cocktail er med alkohol. En espresso martini er meget simpel, og består af få ingredienser:

Det skal du bruge

- 1 del espresso
- 1 del vodka
- 1 del kaffelikør
- Is
- Mikser
- Martini glas

Sådan gør du

Forholdet mellem ingredienserne er 1 til 1, til denne opskrift bruger vi 20 gram espresso, 20 gram vodka og 20 gram kaffelikør

- Nedkøl shakeren og Martini glasset ved at fylde is i
- Træk et skud espresso
- Hæld det smeltede vand fra shakeren
- Hæld espresso, vodka og kaffelikør i shakeren
- Shake grundigt i omkring 30 sekunder
- Tøm martini glasset for is og vand
- Hæld væsken igennem et siv fra shakeren til martini glasset
- Tilføj eventuelt pynt i form af espressobønner
- Nyd!

Det vigtigste for en espresso martini er at undgå at den bliver fortyndet for meget, derfor er det vigtigt at hælde overskydende vand fra shakeren, og tømme martini glasset for både vand og is.

Årsagen til at vi køler shakeren ned, er igen for at undgå for meget af isen smelter mens vi shaker.

Hvis du oplever at din espresso martini bliver lidt for stærk, så kan du reducere mængden af vodka en smule. Hvis du ønsker en lidt kraftigere kaffesmag, så træk et lidt større skud espresso.

Og hvis du ønsker en lidt mere sød martini, så øg mængden af kaffelikør.

 

Caffe Shakerato

Caffe Shakerato er en klassiske italiensk (virgin) kaffe-cocktail, som består af blot fire ingredienser.

Det skal du bruge

- 40 ml espresso
- 10 ml sirup
- 2 dråber saline (eller knivspids salt)
- Is

Sådan gør du

- Tilføj espresso, sirup og saline i en shaker
- Shake i cirka 30 sekunder
- Siv ind i et afkølet glas

Siruppen kan godt substitueres med sukker, men det gør det sværre for væsken at absorbere alt sukkeret. Du kan eventuelt prøve at opløse sukkeret i den varme espresso, før de tilføjes i shakeren.

 

Manhattan kaffe cocktail

Prøv den klassiske Manhattan som en kaffevariant! I denne udgave af Manhattan cocktailen tager vi og laver en almindelig Mahhatten, men hælder den efterfølgende igennem kaffe, for at trække kaffesmag ind i cocktailen.

Resultatet bliver en dejlig Manhatten med klare noter af kaffe. Til denne opskrift anbefaler vi at bruge en let eller medium ristet kaffe, malet medium-groft.

Det skal du bruge

- 50 ml Burbon
- 25 ml Vermouth
- 1.2 ml Agostruda
- 1.2 ml saline
- 25 gram medium malet Kaffe
- Is
- En chemex

Sådan gør du

- Forbered din Chemex inklusive et renset filter (du kan eventuelt køle den ned med is – husk at tømme efter)
- Mal kaffen og fyld i din Chemex
- I et stort glas med is, miks bourbon, vermouth, agostruda og saline
- Rør grundigt rundt
- Hæld din Manhatten langsomt over kaffen
- Når hele cocktailen er løbet igennem kaffen, er den klar til servering! Mængden af ingredienser kan reduceres hvis der ønskes en mindre cocktail.


Andre indlæg fra Opskrifter

Din indkøbskurv er tom