Opskrifter , Guides

Sådan brygger man med en mokkakande

Mokkakande, mokkabrygger, espressokande... Kært barn har mange navne. Her kommer den komplette guide til brygning med en mokkakande.

28. juli 2021 11:54

Den komplette guide til mokkabrygning

Mokkakande, mokkabrygger, moka pot, espressokande… Kært barn har mange navne. Mokkakanden, en italiensk opfindelse der igennem opvarmning på et komfur, skaber et forhøjet tryk i bundstykket, som giver en højt koncentreret kaffe, der minder mere om espresso end noget andet. Grundet den espressolignende kaffe, så har mokkakanden også fået navnet espressokande. Men på trods af ligheden mellem de to typer af kaffe, så er der altså ikke tale om en ægte espresso – trykket under brygningen bliver simpelthen ikke højt nok.

En mokkakande består af tre dele: Et topstykke, et bundstykke og et filter til kaffen. Top- og bundstykket kan skrues sammen på midten, og det er imellem de to stykker, hvor filteret bliver monteret. Bundstykket indeholder vandet og har en lille sikkerhedsventil som sættes i gang når trykket bliver for højt, når trykket øges i bundstykket, så presses vandet igennem filteret, og op i topstykket. Når mokkakanden er færdig med at brygge, så er kaffen samlet i topstykket og klar til servering. Karakteristik ved mokkakande

  • Høj udvinding af kaffe
  • Espressolignende styrke
  • Brygges under tryk
  • Der anvendes finmalet kaffe

 

Men hvordan virker en mokkakande?

Når mokkakanden er forberedt (det vender vi tilbage til i vores guide), så placeres den på et komfur. Når vandet i bundstykket opvarmes, så opstår der damp, hvilket øger trykket i bundstykket. Når trykket er højt nok, så presser den vandet igennem filteret, op i topstykket. Når kaffen er færdigbrygget, så bliver trykket så højt, at ventilen begynder at hvæse. Efterhånden som mokkakanden har stået over varmen, så samles den færdigbryggede kaffe i toppen.

 

Sådan brygger man på en mokkakande

Det skal du bruge

  • Mokkakande
  • 22 gram finmalet kaffe
  • Vand
  • Komfur

Trin 1.
Mal cirka 22 gram kaffe fint
Vi går efter en maling der svarer til en espresso maling, hvilket er rimelig fint. Mængden af kaffe afhænger også af størrelsen på din mokkakanden - vi har brug for cirka 22 gram med den mest almindelige mokkakande.

Trin 2.
Kog vand

Kog en passende mængde vand (afhænger af størrelsen af din mokkakande), og fyld efterfølgende bundstykket.

Trin 3.
Indsæt filteret med kaffe Fyld filteret med kaffe og placer den øverst på bundstykket af din mokkakande. Ryst filteret let for at udjævne kaffepulveret.

Trin 4.
Skru topstykket på

Skru topstykket af din mokkakande på – men pas på, bundstykket er varmt.

Trin 5.
Placer på komfuret

Placer mokkakanden på et komfur og tænd for varmen.

Trin 6.
Hold øje og tag af komfuret

Efterhånden som vandet nærmer sig kogepunktet igen, så begynder kaffen langsomt at brygge, og vil trænge op igennem filteret i det øverste kammer. Når ventilen begynder at hvæse, så er kaffen færdig med at brygge. Du kan eventuelt løfte låget af mokkakanden for at se, om kammeret er helt fyldt med kaffe.

 

Hvilken kaffe er bedst til mokkakande?

Du kan bruge hvilken som helt type kaffe til mokkakande, det vigtigste er blot at du maler kaffen rimelig fint, samme niveau som espresso. Det er også vigtigt at kaffepulveret et jævnt fordelt i filteret, og gerne tæt pakket, således vi opnår en jævn fordeling af vandet under brygning.

Dog anbefaler vi at holde sig fra lyse ristninger, da lyse ristninger har en tendens til at være mere syrlige. Og eftersom brygningen ved mokkakande er forholdsvis ujævn, så kommer der smagsnuancer som f.eks. syrlighed specielt til kende. Derfor kan du med en lys ristning opleve en lidt for syrlig og skarp kaffe. Når du laver mokkakande anbefaler vi derfor at du går efter hvert fald en medium ristning, og gerne en forholdsvis mørk ristning. Vi har også en espressoguide til de interesserede. God fornøjelse!


Andre indlæg fra Guides

Din indkøbskurv er tom