Viden

Danskernes vaner og holdninger om kaffe i 2023

Igennem en spørgeskemaundersøgelse belyses der en række spørgsmål og konklusioner om danskerne holdning og vaner om kaffe i 2023.

2. februar 2022 06:43

Hvor meget kaffe brygges der pr. husstand om dagen? Hvor handler danskerne deres kaffebønner? Går danskerne i det hele taget op i, om kaffebønnerne er økologiske og certificerede? Disse og mange andre spørgsmål, forsøger vi at afdække her i analysen.

Analysen blev oprindeligt publiceret i februar 2022 med en stikprøve på 38 respondenter. Analysen er blevet opdateret den 31.01.2023 med en samlet stikprøve på 130 respondenter.

Afsnittene forbehold og kritik samt metode og stikprøve er blevet placeret sidst i indlægget.

 

Hvor mange kopper kaffe brygges der pr. husstand i Danmark?

Vi ser en stort set normal distribution af antallet af bryggede kopper kaffe dagligt, men en vis skævhed til ’flere end 8 kopper’. Havde vi valgt at inkludere flere valgmuligheder som f.eks. 8-9, 9-10 og så videre, vurderer vi at skævheden udjævnes.

Gennemsnittet af antallet af bryggede kopper kaffe, svarer til næsten 5 kopper pr. husstand. 

Hvor mange kopper kaffe brygges der pr. husstand i Danmark?

Hvor køber danskerne deres kaffebønner?

Cirka halvdelen af respondenterne køber deres kaffebønner i supermarkedet. Kaffe er for de fleste danskere noget der købes regelmæssigt, hvorfor de fleste vælger at købe kaffebønner sammen med alle de andre dagligvarer.

På andenpladsen, med 38 besvarelser, kommer specialbutikker, cafeer og risterier, som alle har dét til fælles, at kaffen de sælger, ofte er i en højere kvalitet, end den man normalt finder i supermarkedet. Det giver et meget godt billede af, hvor meget danskere går op i kvaliteten af kaffebønnerne.

Kun 18,4% af respondenterne tilkendegiver at de køber deres kaffebønner online. Det kan der være flere grunde til: Det kan være svært at finde en kaffe der matcher ens præferencer, hvorfor det er lettere at få vejledning fra butikken. Det er heller ikke unormalt at man kan dufte til kaffebønnerne, før man køber, hvilket man selvfølgelig ikke kan, når man handler online. Desuden kan man i butikken se, hvornår kaffebønnerne er ristet, hvilket man typisk ikke kan, på en webshop.

Hvor køber danskerne kaffebønner?

 

Udsagn

I denne del af analysen er respondenterne blevet adspurgt hvorvidt de er enige eller uenige i forskellige udsagn. Et svar på 1 betyder at respondenten er meget uenig i udsagnet, mens et svar på 5, betyder at respondenten er meget enig.

 

Danskerne er glade for at prøve forskellig kaffe

Udsagn: Jeg foretrækker at købe forskellige kaffebønner fra gang til gang for at prøve noget nyt.

Det er tydeligt at se de fleste danskere vælger 3 eller 4 ud af 5, hvilket i høj grad indikerer, at danskerne ønsker at prøve forskellige kaffebønner.

Danskerne er ikke så religiøse med kaffebønner, at det altid skal være de samme bønner, som de brygger deres kaffe med. De prøver gerne noget nyt en gang i mellem, men holder sig også meget til de samme bønner, som de er vant til. Sandsynligvis er de bekendte med et par poser, som de oftest drikker, og en gang imellem, så køber de en ny pose, for at udforske nye kandidater til deres faste kaffeforbrug.

Danskerne er glade for variation hvad angår kaffe

 

Danskerne betaler gerne ekstra for kaffebønner af høj kvalitet

Udsagn: Jeg betaler gerne ekstra for kaffebønner af høj kvalitet.

Der er en helt tydelig skævhed mod 4 og 5, hvilket indikerer, at respondenter i meget høj grad, gerne betaler ekstra for kaffebønner, af høj kvalitet.

Læs mere: Går danskerne op i kvalitetskaffe?

Danskerne betaler gerne ekstra for kvalitetskaffe

 

Danskerne går op i økologi og certificeringer

Udsagn: Det er vigtigt at mine kaffebønner er økologiske og certificeret.

Der er en overvægt af respondenterne som går op i økologi og certificeringer, når det drejer sig om kaffebønner. Men vi ser også en del personer der svarer 1 og 2 på skalaen, hvilket indikerer, at vi også har en del personer der hverken går op i økologi eller certificeringer. Det er tydeligvis dét spørgsmål, hvor danskerne er mest splittede.

Det kan der være mange årsager til, hvor vi mener at det kan skyldes naturen af spørgsmålet. Økologiske og certificerede er meget bredt, nogen går måske op i økologi, mens andre ikke gør, mens nogen måske går op i visse certificeringer, men ikke går op i økologi.

Danskerne køber certificerede og økologiske kaffebønner

 

Danskerne går op i velfærd og betaler gerne for det

Udsagn: Jeg mener det er vigtigt at bønderne (farmerne) arbejder under gode vilkår og bliver betalt ordentligt for deres kaffebønner.

I vores analyse har vi haft en interesse i at finde ud af, om danskerne går op i forsyningskæden for kaffebønner, og tænker på de personer, som dyrker kaffebønnerne.

Der er en klar indikation om, at de fleste af de adspurgte respondenter, går meget op i farmernes vilkår, og at det er vigtigt, at farmerne bliver betalt ordentligt, for deres bønner.

Dette hænger også godt sammen med, at mange danskere går op i høj kvalitet af kaffebønner, og mange af disse, handler kaffebønnerne ved specialbutikker, cafeer og kafferisterier.

Vilkår på kaffemarkedet er vigtigt for danskerne

 

Forbehold og kritik

Igennem analysen har vi draget en række konklusioner om danskerne vaner og holdninger om kaffe, konklusioner der i høj grad også er påvirket af vores subjektive holdninger. Vi beder derfor læseren om at tage de kritiske briller på, og danne sine egne konklusioner, på baggrund af den data vi fremlægger.

Stikprøven er indsamlet fra besøgende på drypdryp.dk, et website der hovedsageligt skriver indhold om kaffe, hvorfor det må vurderes at stikprøven har en positiv bias mod kaffe. Analysen kan derfor ikke bruges som et generelt billede af alle danskernes kaffevaner, men i stedet give et billede af de danskere, som har en interesse for kaffe, eftersom de aktivt har besøgt dette website, med antagelsen om, at besøgende på drypdryp.dk, har en interesse for kaffe.

 

Metode og Stikprøve

[Opdateret 16/01/2023]

Stikprøve: 130
Kønsfordeling: 54% mænd og 46% kvinder

Vi har indsamlet svar igennem et spørgeskema her på siden drypdryp.dk, og i skrivende stund fået 130 besvarelser. Med en stikprøve på 130 og en population på 3.300.894 (70% af alle fra 18 år og op), opnår vi et konfidensinterval på 8,6, med et konfidensniveau på 95%.

Hvis du ønsker at bidrage med svar, eller dele spørgeskemaet i dit netværk, så kan spørgeskemaet findes her.

 

Konklusion

Der lader til at være en tydelig tendens om at de adspurgte i høj grad går op i kvalitet, og gerne betaler ekstra for det. Kvalitet kommer i mange former: det kan både være smag, men det kan også være økologi, certificeringer, bønnerne, forarbejdningsmetoder og meget mere. Respondenterne var meget splittede, når det kom til spørgsmålet om økologi og certificeringer. Vi mener der kan være flere årsager: spørgsmålet kan i sig selv være formuleret dårligt, for økologi og certificering er meget bredt. Hvis man i stedet spurgte respondenterne om blot økologi, så havde billedet måske set anderledes ud. Kigger vi på spørgsmålet om hvorvidt danskerne går op i om farmerne arbejder under gode vilkår, og bliver betalt ordentlig, så er der en klar konsensus. Men hvorfor er der så ikke flere der har tilkendegivet der går op i økologi og certificeringer? Som sagt kan det være en dårlig formulering af spørgsmålet, men det kan også hænge sammen med forståelse for certificeringerne. For hvad betyder de i det hele taget? Det er jo meget bredt, og der findes mange forskellige certificeringer.

Til de forhandlere af kaffe, som måske måtte læse med i dag, så forslår vi følgende: Sæt klar og tydelig fokus på jeres kvalitet, og fortæl forbrugeren, hvor kaffebønnerne kommer fra. Hvis jeres kaffebønner er certificerede eller økologiske, så sæt fokus på det i kommunikationen, og oplys kunden om, hvad det betyder. Det er ikke alle forbrugere der forstår hvad de forskellige certificeringer betyder, så derfor er det en god ide at forklare det på en let og overskuelig måde. Hvis I sælger kaffe i en dyrere klasse end almindelige kaffe fra supermarkedet, gå tydeliggør overfor forbrugeren hvorfor kaffebønner koster som de gør, for der er en tydelig indikation om, at danskerne gerne betaler ekstra så længe kvaliteten er høj.

Ændringsforslag

Der er en række spørgsmål som dækker meget bredt, hvorfor spørgsmålene i en senere version af spørgeskemaet, bør opdeles bedre. I stedet for at have et spørgsmål der dækker samlet over specialbutikker, cafeer eller kafferisterier, så opdel dem i hver sin svarmulighed. Det samme gør sig gældende for spørgsmål om økologi og certificering: del spørgsmålet op i to.

Dertil kunne det også være interessant at undersøge hvad den almindelige kaffeforbruger kender til certificering, og kigge på, hvilke certificeringer der faktisk har en betydning for forbrugeren.

Desuden kunne det også være interessant at undersøge hvad danskerne betragter som høj kvalitet, når der er tale om kaffebønner. Er det smagen, som indikerer en høj eller lav kvalitet, eller er der også andre faktorer?

Hvis du skulle have spørgsmål eller ændringsforslag, så kontakt mig gerne på hej[snabel-a]emilnielsen.com.


Andre indlæg fra Viden

Din indkøbskurv er tom