Viden

Hvad er: Espresso

Espresso er hverken en bønne er ristning, men derimod en bryggeform, som har en meget høj koncentration af kaffe.

28. juli 2021 07:43

Først og fremmest, espresso er ikke en form for bønne

Høj koncentration af kaffe der giver et kick om morgenen, hurtigt at drikke og perfekt til forskellige varianter af kaffedrinks? Ja, tak! Men hvad er espresso?

Hurtige fakta om espresso

  • Espresso er en bryggemetode
  • Espresso anvender meget finmalet bønner
  • Espresso brygges under meget højt tryk
  • Espresso har en kaffe koncentration på op til 10%

 

Hvad er espresso?

Til at starte med er espresso en bryggemetode. Ligesom fransk pres, drypkaffe og aeropress er forskellige bryggemetoder, er espresso også en bryggemetode. Selvom forskellige risterier og kaffebarer har forskellige ideer om hvilke kaffebønner og ristninger der er bedst til espresso, så er der ikke noget der rent objektivt er gør bønnerne til ’espresso bønner’ i modsætning til normale kaffebønner. Resultater vil altid variere, men du kan brygge espresso med hvilken som helst type kaffebønne.

Så nu da vi har etableret at espresso er en bryggemetode og ikke en bestemt type kaffebønne, så kan vi snakke om hvad der gør espressobryggemetoden anderledes end andre metoder.

Først og fremmest er en espresso en meget lille drik, selvom der ikke er nogen bestemt størrelses-forhold til en espresso, så kan man ikke rigtig kalde det en espresso hvis den er meget større end 75 ml.

Det som også kendetegner en espresso, er koncentrationen af kaffe, specielt hvis man sammenligner med en konventionel drypkaffe. I en almindelig kaffe vil koncentrationen af ren kaffe være cirka 2-3%, hvorimod i en espresso, så kan koncentrationen når helt op på 10%! Derfor kan man heller ikke rigtig kalde det en espresso hvis man bare hælder almindelig kaffe op i en lille espressoglas.

Espresso er også brygget ganske hurtigt, og ligesom der ikke er en eksakt definition på størrelsen, så er der heller ikke på brygge tiden. Men for at en espresso kan brygges så hurtigt, så kræver det typisk en meget fin maling af bønnerne. Så når der på kaffeposen står formaling ’espresso’, så betyder det at malingen af bønnerne er meget fin, i modsætning til f.eks. fransk pres, som er en relativ grov formaling. Med en fin maling betyder det at en større del af overfladearealet af kaffen vil blive eksponeret for vand, og derfor opnår man en højere koncentration af kaffe på så kort tid.

Til sidst og måske også det vigtigste, så har vi trykket. Trykket, ligesom den fine maling, hjælper med en hurtigere ekstraktion, ved at presse vand igennem det fine kaffepulver. Det er også trykket som laver det der kaldes ’crema’, et brunt kaffeskum som fremkommer af olie fra bønnerne og vandet der emulerer rundt om bobler af kuldioxid der slipper op fra kaffen.

Normalt brygges espresso ved hjælp af en elektronisk espressomaskine, der ved hjælp af en pumpe, skaber et meget højt tryk. Dog eksisterer der også manuelle espressomaskiner, hvor trykket opbygges manuelt ved hjælp af et håndtag.

 

Hvad er ikke espresso?

Der er en række bryggemetoder der nogle gange bliver kaldt en espresso, som ikke rigtig passer ind i definitionen. Først har vi en mokkabrygger, som minder meget om de tidlige versioner af en espressomaskine, men som alligevel ikke anvender et højt nok tryk til at brygge en ægte espresso, hvilket resulterer i en kaffe der ikke er ligeså tyk og stærk som en espresso.

En aeropress kaldes nogle gange for en espressomaskine, hvilket er forståeligt nok da den også anvender et relativt højt tryk til at brygge kaffe. Men på trods af det, så er trykket ikke højt nok til at lave en lige så koncentreret kaffe som en ægte espresso.

Så for at opsummere, så er espresso ikke nogen form for kaffebønne, men nærmere en meget lille og koncentreret kaffe brygget med meget finmalet kaffe under et meget højt tryk.

 

Hvordan laver man en espresso?

Nu da vi har fået etableret hvad en espresso er, så er det blevet tid til at kigge på hvordan man brygger en espresso.

Det har vi skrevet et særskilt indlæg om: Hvordan brygger man en espresso


Andre indlæg fra Viden

Din indkøbskurv er tom