Lær hvordan man brygger en fantastisk kop pour over kaffe - glem den automatiske kaffemaskine, pour over er nem og brygger fantastisk kaffe.
28. juli 2021 11:46Pour over lyder kompliceret, men det er overraskende simpelt og resultatet kan blive fantastisk med bare lidt øvelse. Hvis du drikker en enkelt kop kaffe eller to om morgenen, eller vil prøve to forskellige kaffer, så kan pour over bryggemetoden være meget nemmere end at brygge kaffen i en almindelig kaffemaskine – plus rengøring tager få sekunder. Og fordi du selv er i kontrol over faktorer som temperatur og bryggetid, så kan du forvente ganske imponerende smag i din kop. I dette indlæg får du vores komplette guide til hvordan man brygger pour over.
Termen ’pour over’ kan referere til mange forskellige typer af kaffe bryggere, lige fra V60 til Chemex mv. Teknik og bryggemetode kan variere fra type til type, men opskriften i denne guide kommer til at være et udmærket grundlag for alle typerne.
Karakteristik for pour over
Til pour over er det bedst at anvende en elkedel med en lang tud, som giver os bedre kontrol over brygningen. Du kan også godt bruge en almindelig elkedel, men resultatet af brygningen kommer til at variere meget grundet den manglende kontrol.
Det skal du bruge
Trin 1.
Rens filteret
Placer papirfilteret i tragten, oven på en kande, og skyl filteret igennem med kogende vand.
Trin 2.
Tilføj kaffepulveret
Til pour over bryggemetoden anvendes der medium malet kaffe – en hvilken som helst type kaffe går an, men til denne opskrift anvender vi en lys ristning.
Trin 3.
Blooming i 30 sekunder
Næsten trin kaldes ’blooming’, hvor der hældes cirka 30 gram vand oven på kaffepulveret. Sørg for at alt kaffepulveret bliver gennemblødt – du kan eventuelt røre lidt rundt med en ske, eller ryste tragten lidt. Vent 30 sekunder.
Trin 4.
Hæld resten af vandet
Tag din elkedel og start med at hæld vandet over kaffepulveret i en langsom og cirkulær bevægelse. Hæld cirka halvdelen af vandet, og vent lidt til noget af kaffen har dryppet igennem. Det er her pour over metoden kræver lidt øvelse – kaffen skal helst ikke når at løbe helt igennem, og vi skal heller ikke få hældt for meget vand i. Med 350 ml vand passer det normalt meget godt med at hælde vand op cirka 1 cm fra kanten, lad kaffen dryppe lidt, og fortsæt med at hælde det resterende vand i. Hvis vandet når at komme for tæt op til kanten, så bryg lidt langsommere.
Trin 5.
Lad kaffen dryppe
Lad kaffen dryppe færdig – fjern tragten når du kan begynde at se kaffegrumset. Vi behøver ikke at lade kaffen brygge helt færdig, da det sidste i tragten godt kan have lidt af en bitter smag.
Trin 6.
Nyd!
Kaffen er færdig og klar til at blive nydt.
Den primære forskel mellem pour over og almindelig dryp kaffe, er personen som brygger det. Når man aktivt hælder vandet over kaffen, i modsætning til en automatiseret kaffemaskine, så er man mere i kontrol over brygningen. Det betyder omvendt set også, at du i højere grad vil opleve forskellige resultater med pour over metoden, i forhold til en almindelig kaffemaskine. Pour over metoden giver derfor et meget godt grundlag for at eksperimentere med kaffen – du kan f.eks. prøve forskellige grader af maling, kortere eller længere blooming fase, mere eller mindre kaffe osv. Der er næsten uendelige kombinationer, og det giver dig muligheden for at finde den perfekte opskrift der passer lige netop dig.
Du kan anvende alle typer af kaffe til pour over metoden, så det afhænger af hvilken smag du er på udkig efter. Dog er pour over metoden specielt god til at frembringe syrlighed, fylde og ikke mindst de frugtige smagsnuancer fra kaffen – derfor er lyse og medium ristninger specielt velegnet til pour over. Dertil kan vi også anbefale kaffe der har været igennem den naturlige proces, hvor du kommer til at opleve mere sødme og specielt de frugtige smagsnuancer i kaffen. (Relaterede artikler: kafferistning, forarbejdning af kaffe)
Den bitre smag i pour over kommer fra en for høj udvinding af kaffen, hvilket typisk sker i forbindelse med at vandet er i kontakt med kaffen i alt for lang tid. Hvis udvindingen af kaffen derimod er alt for lav, så kan du opleve en meget syrlig og tør kaffe.
Hvis du oplever din kaffe, er for bitter og tør, så prøv at brug mindre vand for at udvinde mindre kaffe. Eller, hvis du bruger en specifik mængde vand, så prøv at mal dine bønner lidt grovere. For jo større overfladeareal kaffepulveret har, jo lavere udvinding af kaffen (læs mere om hvad der gør kaffe svag eller stærk her). Oplever du derimod en alt for syrlig kaffe, så prøv at mal dine bønner finere.
Du kan også prøve at justere på bryggetiden såvel som blooming fasen – har du en kortere bryggetid, så udvindes der naturligvis også mindre kaffe.
Der findes alverdens af forskellige tragter man kan anvende til pour over bryggemetoden, f.eks. V60 eller Chemex. Og selvom de forskellige tragter i høj grad minder meget om hinanden, så er den primære forskel faktorer så som formen af tragten samt hvor hurtigt vandet løber igennem. Det som resultatet i sidste ende afhænger af, det er din brygge teknik.
Din indkøbskurv er tom